Vi benytter derfor så mange lokale leverandører som muligt til vores menukort og vin- og ølkort.
Vi har et stort udvalg af danske vine fra Vinlandet Røsnæs. Flere af vinene vinder hvert år både guld og sølv ved internationale konkurrencer.
Derudover består vores vinlager af et bredt udvalg af europæiske vine, da de efterlader et mindre aftryk på CO2-aftryk end de oversøiske vine.
Vi har et stort udvalg af øl fra SKØL, som er et lokalt bryggeri, og al charcuteri er produceret af vores lokale slagter.
På KORK Vinbar har et stort udvalg af vine fra Vinlandet Røsnæs. Flere af vinene vinder hvert år flotte præmier ved internationale konkurrencer, så kig ind og smag på de forskellige vine eller tag på tur til Røsnæs og besøg vingårdene.
Læs her meget mere om Vinlandet Røsnæs og de enkelte vingårde
SKØL Brygkompagni er etableret af Søren og Klaus i 2022. Bryggeriet producerer både øl lokalt og hos kontraktbryggerier. Deres sortiment afspejler deres glæde ved de fleste øltyper.
Hos Kork har vi udvalgt et sortiment sammen med Søren og Klaus der repræsenterer deres bryggeri og deres innovation, samtidig med at det komplimenterer vores menukort rigtigt godt.
Da nogle øl kun produceres i mindre mængder, kan der være enkelte øl der er udsolgt i kortere perioder.
Til vores populære charcuteribræt har vi både skinke og pølser fra vores lokale slagter; Slagter Jacob Nielsen. Vi varierer udvalget af pølser – men vi har altid hans 12 måneder modnede Røsnæs-skinke på brættet.
Hos Slagter Jacob Nielsen er alt charcuteri hjemmelavet af deres dygtige pølsemagere.
Vi har truffet et bevidst valg om kun at tilbyde lokale og europæiske vine på vores vinkort.
Dette valg er truffet med tanke på miljøet, da vi ønsker at bidrage til at reducere CO2-udledningen forbundet med transport af varer over lange afstande. Ved at prioritere nærproducerede vine støtter vi samtidig lokale vinproducenter og fremmer bæredygtige løsninger i vinbranchen.
Hos KORK Vin & Tapas arbejder vi på at få det økologiske spisemærke i bronze. Det er en lidt længere proces, men vi er i gang med arbejdet og vi glæder os til den dag vi kan fejre det med alle vores gæster.
Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret mærkningsordning for alle spisesteder, og det økologiske spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på KORK, der er økologiske. Det Økologiske Spisemærke er din garanti for, at spisestedet gør en indsats for at beskytte natur og grundvand, sparer dig for sprøjtemidler og tilsætningsstoffer og støtter øget dyrevelfærd. Hos KORK håber vi, at vi i sommeren 2025 kan vise det økologiske spisemærke på vores hjemmeside og vores dør, når I besøger os.